Miljøbeskyttelsesloven § 45 d
§ 45 d. 18) Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om oprettelse af registre over
-
virksomheder, der indsamler affald,
-
affaldstransportører,
-
anlæg, der behandler genanvendeligt erhvervsaffald,
-
forhandlere og mæglere af affald og
-
personer, der har bevis for at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet, jf. § 7, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomheders, anlægs, transportørers, forhandleres og mægleres og personers pligt til at tilmelde sig registrene og om deres pligt til at indberette oplysninger hertil.
Kilde: Retsinformation.dk