SU-loven § 2 b

§ 2 b. Uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark gives til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i §§ 2 og 2 a og

  1. er danske statsborgere,

  2. er EU- eller EØS-statsborgere og efter EU-retten kan betragtes som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark,

  3. er EU- eller EØS-statsborgere og umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 5 år,

  4. er udenlandske statsborgere og i familie med en EU- eller EØS-statsborger som nævnt under nr. 2 og 3 eller

  5. er udenlandske statsborgere og har tilhørsforhold til Danmark.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, nr. 2-5.

Kilde: Retsinformation.dk