§ SU-loven · kapitel 12 af 24
Kapitel 12 – Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration, klageadgang m.v.
LBK nr 395 af 13/04/2023
Afsnit II a
(Ophævet)
Afsnit III
(Ophævet)
Afsnit IV
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)1)
Herved bekendtgøres lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1565 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 1569 af 18. december 2018, lov nr. 464 af 29. april 2019, lov nr. 328 af 31. marts 2020, lov nr. 575 af 5. maj 2020, § 1 i lov nr. 672 af 26. maj 2020, § 2 i lov nr. 1223 af 21. august 2020, § 1 i lov nr. 293 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2400 af 14. december 2021, lov nr. 481 af 26. april 2022, § 1 i lov nr. 834 af 14. juni 2022 og § 7 i lov nr. 893 af 21. juni 2022.
§ 1. Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.
Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven, efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. afsnit I a.
Stk. 4. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Stk. 5. Uddannelsesstøtte til ph.d.-studium administreres af den enkelte stipendiegiver, jf. § 48.
§ 1 a. (Ophævet)
Afsnit I
Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad