Ejendomsvurderingsloven § 10
§ 10. For følgende ejendomme ansættes ikke en ejendomsværdi efter § 16, jf. dog § 11:
-
Landbrugsejendomme, jf. dog § 30.
-
Skovejendomme, jf. dog § 30.
-
Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
-
Ubebyggede grunde samt grunde, hvorpå der udelukkende er opført bygninger ejet af andre end grundens ejer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
-
Ejerboliger og boliger omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., som ikke anses for færdigbyggede og beboelige, jf. § 52, stk. 1.
-
Ejendomme, som ejes af staten, regionerne og kommunerne, og som ikke er omfattet af § 9.
-
Ejerboliger, hvor der på ejendommen er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, og ejerboliger, hvor der på ejendommen er opført en eller flere produktionsvindmøller eller et eller flere erhvervsmæssige solenergianlæg som nævnt i § 5, stk. 2, 2. pkt., jf. dog § 35, stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk