Undergrundsloven § 23 y

§ 23 y. Tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x kan meddeles til staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår.

Stk. 2. Det kan i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vilkår for statslig deltagelse i tilladelser som nævnt i stk. 1 og om vilkår for statslig indtræden i tilladelser som nævnt i stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk