Undergrundsloven § 23 k

§ 23 k. Lukning af en CO2-lagringslokalitet kan kun ske efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse.

Stk. 2. En CO2-lagringslokalitet lukkes,

  1. hvis de relevante betingelser i CO2-lagringstilladelsen er opfyldt,

  2. efter ansøgning fra rettighedshaveren, eller

  3. hvis klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse herom i medfør af § 23 n, stk. 1, efter tilbagekaldelse af en CO2-lagringstilladelse.

Stk. 3. Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet er rettighedshaveren ansvarlig for at forsegle lagringslokaliteten og fjerne injektionsanlæggene.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for, under hvilke betingelser en CO2-lagringslokalitet kan lukkes.

Kilde: Retsinformation.dk