Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne § 68
§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
-
de stemmesedler, der ikke er udleveret,
-
de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
-
de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
-
de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
-
brevstemmematerialet.
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som nævnt i § 86.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der straks videresender kopien til indenrigs- og sundhedsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Indenrigs- og sundhedsministeren sender valgbogen til Folketinget ved dets sammentræden.
Valgbreve
Kilde: Retsinformation.dk