Pensionsafkastbeskatningsloven § 32

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

  2. undlader at indgive opgørelse efter §§ 21-24 eller

  3. undlader at indbetale skatten rettidigt.

Stk. 2. Den, der begår den nævnte overtrædelse med forsæt til skatteunddragelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kilde: Retsinformation.dk