Jernbaneloven § 60

§ 60. Det kræver køretøjsomsætningstilladelse at bringe et køretøj i omsætning i Danmark.

Stk. 2. Typegodkendelse er en betingelse for køretøjsomsætningstilladelsen. Typegodkendelsen skal udstedes senest samtidig med udstedelse af køretøjsomsætningstilladelsen.

Stk. 3. Køretøjsomsætningstilladelsen og typegodkendelsen udstedes af agenturet, hvis køretøjet skal have anvendelsesområde i mere end én medlemsstat i EU.

Stk. 4. Køretøjsomsætningstilladelsen og typegodkendelsen udstedes af agenturet eller Trafikstyrelsen i de tilfælde, hvor køretøjet alene skal have anvendelsesområde i Danmark.

Stk. 5. Den, der ansøger om en køretøjsomsætningstilladelse eller en typegodkendelse i henhold til stk. 4, kan ansøge hos agenturet eller Trafikstyrelsen.

Stk. 6. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om køretøjsomsætningstilladelser og typegodkendelser, herunder om, at visse forhold kan undtages fra godkendelse.

Kilde: Retsinformation.dk