Udlændingeloven § 14s

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 23, og § 8, nr. 3, træder i kraft den 1. juni 2019.

Stk. 3. (Udelades)

Stk. 4. Lovens § 1, nr. 24, træder i kraft den 1. juni 2021.

Stk. 5. (Udelades)

Stk. 6. Udlændinge- og Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 10, 11, 14 og 21.

Stk. 7. Udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2019 for udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden. Er en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, forud for lovens ikrafttræden meddelt med mulighed for varigt ophold, anses opholdstilladelsen efter den 1. juli 2019 for at være meddelt med henblik på midlertidigt ophold.

Stk. 8. For udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, gælder lovens § 1, nr. 4, først fra den 1. juli 2019. Afgørelser om forlængelse af opholdstilladelser til udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, meddeles efter lovens ikrafttræden med henblik på midlertidigt ophold.

Stk. 9. Udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, og som har påbegyndt et ophold uden for landet forud for lovens ikrafttræden, vil fortsat efter lovens ikrafttræden kunne påberåbe sig bortfaldsbestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017.

Stk. 10. En udlænding, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har påbegyndt varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, eller afsoning efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b, vil fortsat være omfattet af disse regler, straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 5, § 20, stk. 3, nr. 1, § 46, stk. 5 og 6, og § 106, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2017, og straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, frem til den påbegyndte varetægtsfængslings eller afsonings ophør.

Stk. 11. (Udelades)


Lov nr. 208 af 5. marts 2019 (Fuld brugerbetaling for danskundervisning under au pair-ordningen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Kilde: Retsinformation.dk