Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 5s

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 1, nr. 6-8, og § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 4. § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 5. § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for ophold på kostafdelinger, der er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne ophold finder den hidtidige § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse. § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdelinger, som er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne udgifter finder den hidtidige § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse.

Stk. 6. § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, har virkning for stillingsopslag, som er opslået den 1. januar 2018 eller senere. § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder dog ikke anvendelse for stillingsopslag, som er opslået før den 1. januar 2019. For sådanne stillingsopslag er det en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, at et af følgende betingelser er opfyldt i hele perioden:

  1. Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke har gennemført et relevant grundforløb.

  2. Samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

  3. Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen.

Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.

Stk. 8. Regler fastsat i medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 b, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23.


Lov nr. 547 af 7. maj 2019 (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

Kilde: Retsinformation.dk