← Planteloven

§ Planteloven · kapitel 17 af 20

Kapitel 7 – Straf m.v.

LBK nr 1050 af 10/07/2023

Straffebestemmelser

§ 24. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. overtræder beslutninger truffet i medfør af § 3, stk. 1, 1. pkt.,

  2. undlader at efterkomme beslutninger truffet i medfør af § 3, stk. 1, 2. pkt.,

  3. overtræder vilkår i afgørelser meddelt efter § 16,

  4. overtræder et forbud meddelt efter § 16,

  5. undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 16 eller

  6. undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 17.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i regler, der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Administrative bødeforelæg

§ 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Landbrugsstyrelsen for nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.