Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 44
§ 44. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde oplysninger om:
-
Personens job- og uddannelsesmål.
-
Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.
-
Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation.
Stk. 2. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.
Stk. 3. Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.
Kilde: Retsinformation.dk