Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 13

§ 13. Jobcenteret har til opgave at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige.

Stk. 2. Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør følgende:

  1. Vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

  2. Understøtter målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige.

  3. Aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job.

  4. Opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige.

Kilde: Retsinformation.dk