Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 8

§ 8. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag økonomisk støtte til elever og lærlinge i form af:

  1. Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en læreplads.

  2. Flyttehjælp ved overtagelse af en læreplads.

  3. Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

  4. Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.

Kilde: Retsinformation.dk