Toldloven § 4
§ 4. Skatteministeren kan med henblik på opfyldelse af traktatlige forpligtelser fastsætte regler om told- og afgiftsfrihed for:
-
Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.
-
Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.
-
Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og de dertil knyttede personer, herunder sagkyndige, som udfører hverv for organisationerne eller institutionerne, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner.
Kilde: Retsinformation.dk