Produktenergimærkningsloven § 14

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Loven gælder ikke for energirelaterede produkter, der er bragt i omsætning eller taget i brug før den 1. august 2017. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. § 12 finder ikke anvendelse på overtrædelser af forordningen, der er begået inden lovens ikrafttræden, hvor omsætningen eller ibrugtagningen af produktet udgør overtrædelsen. For overtrædelser af lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter, der er begået inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter ophæves.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af lov nr. 455 af 18. maj 2011 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.


Lov nr. 1176 af 8. juni 2021 (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning 765/2008/EF og 305/2011/EU m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 13, 15, 20, 21, 26-29, 31, 32, 34 og 43, § 2, nr. 6, 7, 9-11, 13-15, 18 og 20, og § 3, nr. 2-6, 9-14, 16, 19-21, 24, 25, 29, 31-35, 37, 40-42, 45, 48-50, 52, 54, 55 og 58-66, træder i kraft den 16. juli 2021.

Stk. 3-4. (Udelades)

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5 og 6, i lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven), jf. lov nr. 1521 af 18. december 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6 og 7, i lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven) som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9.

Stk. 6. (Udelades)

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Energistyrelsen, den 2. februar 2022

Stine Leth Rasmussen

/ Rasmus Tengvad

Officielle noter

  1. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16.

  2. Lovændringen vedrører en ændring overalt i loven af »Tilsynsmyndighed« til: »Kontrolmyndighed«, »tilsynsmyndighed« til: »kontrolmyndighed«, »tilsynsmyndigheden« til: »kontrolmyndigheden«, »Tilsynsmyndigheden« til: «Kontrolmyndigheden«, og »tilsynsmyndighedens« til: »kontrolmyndighedens«, overalt i loven af »tilsyn« til: »kontrol«, § 1, stk. 1, overskriften til kapitel 2, § 2, stk. 1, 3 og 4, § 2 a, § 3, stk. 3-5, overskriften før § 4, § 4, § 5, § 5 a, § 5 b, § 5 c, § 7, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., § 8, stk. 1, § 10 og kapitel 5.

Kilde: Retsinformation.dk