Naturbeskyttelsesloven § 2s
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overgår til den myndighed, der efter § 1 er kompetent til at behandle sagen.
Stk. 3. De vandløb, der ved lovens ikrafttræden er udpeget som beskyttede efter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, forbliver beskyttede.
Stk. 4. Sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af fredningsnævnet, færdigbehandles efter bestemmelserne i § 1.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som verserer for Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen ved lovens ikrafttræden.
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den fremtidige varetagelse af de beføjelser og pligter, der i afgørelser om fredning, fredningskendelser, -overenskomster, -deklarationer og lign. er henlagt til amtsrådet.
Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler.
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform)16) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelse:
Kilde: Retsinformation.dk