← Miljøbeskyttelsesloven

§ Miljøbeskyttelsesloven · kapitel 13 af 26

Kapitel 14 – Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

LBK nr 100 af 19/01/2022

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse1)

Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, med de ændringer, der følger af lov nr. 590 af 13. maj 2019, § 1 i lov nr. 61 af 28. januar 2020, lov nr. 645 af 19. maj 2020, lov nr. 807 af 9. juni 2020, § 1 i lov nr. 808 af 9. juni 2020, lov nr. 1904 af 11. december 2020, lov nr. 1905 af 11. december 2020, § 2 i lov nr. 2210 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 2214 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 786 af 4. maj 2021 og lov nr. 787 af 4. maj 2021.

Den ændring, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 45 af 23. januar 2018 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvandet mod pesticider), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af miljøministeren, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 45. af 23. januar 2018.

De ændringer, der følger af § 1, nr. 2, 17-19, 21 og 23 i lov nr. 590 af 13. maj 2019 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 3, nr. 1, i lov nr. 808 af 9. juni 2020 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Sund og Bælt Holding A/S (Digital håndhævelse af miljøzoner og ændring af trinkrav for lastbiler og busser).

De ændringer, der følger af § 1, nr. 49 og 53, i lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af miljøministeren, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 807 af 9. juni 2020.