Aktivloven § 69 x
§ 69 x. En arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i stk. 3, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
-
I 2020 med 0,3 pct.
-
I 2021 med 0,6 pct.
-
I 2022 med 0,9 pct.
-
I 2023 med 1,2 pct.
-
I 2024 med 1,5 pct.
-
I 2025 med 1,8 pct.
-
I 2026 med 2,1 pct.
-
I 2027 med 2,4 pct.
-
I 2028 med 2,7 pct.
-
I 2029 med 3,0 pct.
-
Fra 2030 med 3,3 pct.
Stk. 4. Tillægget til refusion udbetales af kommunen. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten, jf. § 105, stk. 2.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.
Kilde: Retsinformation.dk