Sygedagpengeloven § 43 a
§ 43 a. En selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19.
Stk. 2. En selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter § 7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.
Stk. 3. Anmeldelse af fraværet til kommunen efter stk. 1 og 2 skal ske senest 3 uger efter første fraværsdag ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5.
Den selvstændiges dokumentation over for kommunen
Kilde: Retsinformation.dk