Investeringsforeningsloven § 17

§ 17. Tab ved overdragelse af aktiver mellem et medlem og investeringsforeningen kan ikke fradrages i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter. Fortjeneste og tab på fordring og gæld ved et lån mellem et medlem og foreningen indgår ikke i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke overdragelse af aktiver, på hvilke urealiserede gevinster eller tab beskattes efter lagerprincippet.

Kilde: Retsinformation.dk