Serviceloven § 196
§ 196. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellem sociale myndigheder i Danmark og Grønland og mellem sociale myndigheder i Danmark og på Færøerne.
Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.
Lov nr. 550 af 26. maj 2010 (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde)1) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010.
Stk. 2-6. (Udelades)
§ 4
Stk. 1. For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtages pligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 2-7. (Udelades)
Lov nr. 595 af 18. juni 2012 (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. § 1, nr. 6, finder anvendelse på sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 7, finder anvendelse på sager, som indbringes for domstolene efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1462 af 17. december 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 5
Stk. 1. For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtages pligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får forlænget sit ophold i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8. Kommunen bevarer pligten til at yde hjælp efter lov om social service, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af opholdet i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Hvis den kommunalbestyrelse, der efter stk. 1, 1. pkt., skal overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, ikke umiddelbart forud herfor var opholdskommune for den unge, kan kommunalbestyrelsen dog, inden den unge fylder 18 år, under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service til den pågældende. Afgørelsen efter 1. pkt. om ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Lov nr. 737 af 25. juni 2014 (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 29, 54-66, 68-72, 74, 75 og 82-86, § 3, nr. 2, § 5 og § 11 finder alene anvendelse på afgørelser, der træffes af retten efter lovens ikrafttræden. For afgørelser truffet af retten før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 529 af 29. april 2015 (Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af alder for samtykke i afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på sager, der ved lovens ikrafttræden verserer efter § 69, stk. 3 og 4, i lov om social service for børn og unge-udvalget eller for Ankestyrelsen. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 379 af 27. april 2016 (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder præcisering af kravet om udredning, fastsættelse af krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, præcisering af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Godkendelser givet efter den hidtil gældende bestemmelse i § 32, stk. 6, i lov om social service er fortsat gældende efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1544 af 13. december 2016 (Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 5
Stk. 1. Kommunale tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvor den bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrelsen til beboerne i overensstemmelse med lov om leje, og hvor tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden, kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, fra lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen kan kun udleje den bolig, der er knyttet til et kommunalt tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvis tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Tilbud, som var oprettet inden lovens ikrafttræden, og som kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, fra lovens ikrafttræden, skal godkendes af socialtilsynet efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2019. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte botilbudslignende tilbud. De i 1. pkt. nævnte tilbud er underlagt driftsorienteret tilsyn, jf. § 7 i lov om socialtilsyn, fra lovens ikrafttræden. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af de i 1. pkt. nævnte tilbud efter reglerne i lov om socialtilsyn i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1. januar 2019, medfører, at der ikke skal gennemføres et tilsynsbesøg i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3, i lov om socialtilsyn.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan efter anmodning tillægge klage over socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelsen af et tilbud, jf. § 19, stk. 2, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, opsættende virkning.
Lov nr. 237 af 15. marts 2017 (Forsikring af frivillige m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Ansvars- og ulykkesforsikringer, som er tegnet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet inden lovens ikrafttræden for borgere, der i tilknytning til løsning af kommunale eller regionale opgaver yder en frivillig indsats i kommunen henholdsvis regionen, kan fortsætte.
Lov nr. 1544 af 19. december 2017 (Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen og forenkling af rammeaftalekonceptet samt demensmærkning m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Kommunalbestyrelser og regionsråd indgår første gang rammeaftaler på det sociale område og det almene ældreboligområde, jf. § 6 i lov om social service som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-3, og § 185 b, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2 og 3, i 2018 med virkning for årene 2019-2020. Derefter indgås rammeaftale hvert andet år.
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 559 af 29. maj 2018 (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet)10) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. § 92, stk. 2-5, i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på konkurrenceudsatte opgaver og aftaler under en godkendelsesordning, der er iværksat før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 560 af 29. maj 2018 (Styrket tilsyn på ældreområdet)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. §§ 150-150 d, 157 a og 157 b i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1 ophæves den 31. december 2024.
Lov nr. 1530 af 18. december 2018 (Mere kvalitet i plejefamilier)12) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. For plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede til et eller flere nærmere angivne børn eller en eller flere nærmere angivne unge af den anbringende kommune, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 2, i lov om social service, på tidspunktet for lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil anbringelsen af det eller de nærmere angivne børn eller den eller de nærmere angivne unge ophører.
Lov nr. 1720 af 27. december 2018 (Udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner)13) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 57 b, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 57 b, stk. 9, i lov om social service.
Lov nr. 278 af 26. marts 2019 (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.15)
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 153, stk. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lov nr. 498 af 1. maj 2019 (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne og indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)16) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 128 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 3. § 108 a, stk. 2-5, i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder alene anvendelse for personer, der tager ophold i et botilbud efter § 108 a, stk. 1, efter denne lovs ikrafttræden.
Stk. 4. (Udelades)
§ 8
Social- og ældreministeren fremsætter forslag om revision af § 1, nr. 2-30 og 32, i folketingsåret 2023-24.
Lov nr. 1421 af 17. december 2019 (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 101, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 101, stk. 12, i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Lov nr. 1570 af 27. december 2019 (Ændring af reguleringsbestemmelse vedrørende ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste)18) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. For ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, der er modtaget før lovens ikrafttræden, skal ydelse for en periode, der ligger før lovens ikrafttræden, fastsættes på baggrund af de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, der er indgivet før den 1. januar 2011, og for personer, der har fået udbetalt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service i løbet af 2010, fastsættes ydelsen efter reglerne herfor i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010.
Lov nr. 1571 af 27. december 2019 (Sikring af borgernes retsstilling ved indgåelse af aftaler med foreninger og private virksomheder om overdragelse af arbejdsgiverfunktionen i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service m.v.)19) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for aftaler med en forening eller privat virksomhed om overførsel af tilskud efter §§ 95 og 96 i lov om social service, som er indgået inden lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 136 af 25. februar 2020 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og fuldbyrdelse af tvangsmæssige afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke)20) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-5, træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 1-4, finder ikke anvendelse ved fuldbyrdelse af afgørelser, som er truffet før lovens ikrafttræden, jf. stk. 2. For fuldbyrdelse af sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Lovens § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse på begæringer efter § 68, stk. 6-10, i lov om social service, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 137 af 25. februar 2020 (Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager, hensyn til barnets skolegang ved valg af anbringelsessted og ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og unges egenbetaling m.v.)21) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2020.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på psykologiske undersøgelser af forældremyndighedsindehaveren, der før lovens ikrafttræden er iværksat som led i en børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om social service. For sådanne undersøgelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på indstillinger om anbringelse uden for hjemmet efter § 58, jf. § 59, i lov om social service, som er forelagt til afgørelse i børn og unge-udvalget før lovens ikrafttræden. For sådanne indstillinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Fordringer vedrørende børns og unges betaling for døgnophold, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der er pålagt ved afgørelse efter regler udstedt i medfør af det hidtil gældende § 159, 1. pkt., i lov om social service, med tillæg af renter og gebyrer bortfalder ved denne lovs ikrafttræden. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke gevinst ved bortfald af fordringer efter 1. pkt.
Lov nr. 1060 af 30. juni 2020 (Tilpasning af den centrale refusionsordning)22) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. § 176, stk. 3, i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, gælder ikke for personer, der er fyldt 67 år inden den 1. januar 2021. For disse personer finder de hidtil gældende regler i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, anvendelse.
Lov nr. 2216 af 29. december 2020 (Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse)23) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er fyldt 16 år. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 790 af 4. maj 2021 (Justering af huslejetilskud til udslusningsboliger)24) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lov nr. 823 af 7. maj 2021 (Videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn og indførelse af obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn)25) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2. § 150 e i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2023.
Social- og Ældreministeriet, den 1. juli 2021
Malene Vestergaard
/ Anita Hørby
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører §§ 14, 136 og 148.
-
Lovændringen vedrører §§ 69, 142, 167, 168 og 170.
-
Lovændringen vedrører §§ 50, 55, 66 a, 68, 76, 76 a, 140, 160, 167 og 176 a.
-
Lovændringen vedrører § 171.
-
Lovændringen vedrører §§ 52, 66, 66 a, 69, 72, 74, 75 og 167.
-
Lovændringen vedrører §§ 32, 32 a, 182 og 195 b.
-
Lovændringen vedrører §§ 66 og 66 a.
-
Lovændringen vedrører §§ 18 og 18 a.
-
Lovændringen vedrører § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 8, § 14, stk. 4-8, § 114, stk. 2 og 3, § 134, stk. 1, og § 184.
-
Lovændringen vedrører § 92.
-
Lovændringen vedrører §§ 150-150 d, 157 a og 157 b.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 1 og 7, § 52, stk. 3, § 63 a, stk. 2, § 63 b, stk. 2 og 3, § 63 c, stk. 2, § 66, stk. 1 og 2, overskriften til § 66 a, §§ 66 a-66 f, § 68 b, stk. 2, § 76, stk. 6, § 76 a, stk. 2, § 148 a, stk. 3, og § 194, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører § 48, stk. 1, § 52, stk. 1 og 2, § 52 a, stk. 1, § 54, stk. 1 og 2, § 55, stk. 1, § 57 a, stk. 2 og 4-9, overskriften til § 57 b, § 57 b, § 57 c, stk. 4 og 5, § 58 b, stk. 4 og 5, § 63 a, stk. 4, § 63 b, stk. 3, § 63 c, stk. 3, § 64, stk. 1-3, § 65, stk. 1, 2 og 6, § 66, stk. 2, § 66 a, stk. 7, overskriften til § 67, § 67, § 68, stk. 12, § 68 a, stk. 1, 3 og 4, § 68 b, stk. 1, § 68 d, § 68 e, stk. 2, § 69, stk. 3, § 70, stk. 1 og 2, § 71, stk. 5-9, § 75, stk. 1, 4, 6 og 7, § 76, stk. 2, 3, 5, 6 og 8, § 76 a, stk. 2, § 148, stk. 3 og 4, og §§ 158 og 159.
-
Lovændringen vedrører § 153, stk. 2 og 3, og § 155 c.
-
Lov nr. 278 af 26. marts 2019 er sat i kraft den 1. august 2019, jf. bekendtgørelse nr. 654 af 30. juni 2019 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.).
-
Lovændringen vedrører § 108 a, overskriften til kapitel 24, § 123, overskriften til § 124 og § 124, overskriften til § 124 a og § 124 a, §§ 124 b-124 d, overskriften til § 125 og § 125, §§ 125-127, 128 a-128 c, 129 og 130, § 131, stk. 1 og 2, § 132, stk. 1, overskriften til § 133 og § 133, § 134, stk. 1, §§ 135-135 b, overskriften til kapitel 24 a, §§ 136 og 136 a, overskriften til kapitel 24 b, §§ 136 b-136 f, § 137, overskriften til kapitel 24 c, § 137 d, stk. 6, og overskriften til kapitel 24 d.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, nr. 5, § 101, § 140, stk. 7, og § 141, stk. 5.
-
Lovændringen vedrører § 42, stk. 3, 1. pkt., og § 182, stk. 3, 3. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 95, stk. 4, § 96, stk. 2, § 96 a, stk. 2-4 og § 151 b, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører § 64, § 68, stk. 6-13, og § 167, stk. 4.
-
Lovændringen vedrører § 50, stk. 5, § 59, § 65, stk. 3, § 68 b, stk. 2, og § 159, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører §§ 176 og 176 a og § 182, stk. 11, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 19 a.
-
Lovændringen vedrører § 163 a, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører § 150 e.
Kilde: Retsinformation.dk