Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte § 4

§ 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der på følgende områder kan gives SVU til:

  1. Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

  2. Almen voksenuddannelse.

  3. Gymnasial uddannelse.

  4. Anden uddannelse på tilsvarende niveau, jf. nr. 1-3.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden og om, at der kan tildeles SVU til kombinationer af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Kilde: Retsinformation.dk