§ Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte · kapitel 16 af 16
Kapitel 8 – Ikrafttræden m.v.
LBK nr 53 af 23/01/2020
§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. Lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995, ophæves, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte lov og regler fastsat med hjemmel heri finder dog anvendelse for
-
ansøgninger om støtte til voksenuddannelse, der er modtaget i styrelsen før den 30. marts 2000, og
-
ansøgninger om støtte til voksenuddannelse, hvis tildelingen sker for en periode, der begynder før den 1. januar 2001.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte lov og regler fastsat med hjemmel heri i særlige tilfælde, herunder helt eller delvis til meritpædagoguddannelsen, finder anvendelse for tildeling af støtte til voksenuddannelse for tiden efter den 1. januar 2001.
§ 24. (Udelades)
§ 25. (Udelades)
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1693 af 26. december 2017 (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3-4. (Udelades)
Stk. 5. § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har ikke virkning for ansøgninger om statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der indgives før den 1. januar 2018, og for forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der er påbegyndt før den 1. januar 2018. For sådanne ansøgninger og undervisning finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, har ikke virkning for ansøgninger om statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der indgives før den 1. januar 2022, og for forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der er påbegyndt før den 1. januar 2022. For sådanne ansøgninger og sådan undervisning finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 1569 af 18. december 2018 (Sammenlægning af flere krav om tilbagebetaling af SU eller SVU til ét tilbagebetalingskrav og forhøjelse af fribeløb under lønnet praktik på uddannelsen til transportbetjent)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 2, og § 2 har virkning for krav om tilbagebetaling af støtte, der vedrører udbetalinger af støtte for kalenderåret 2019 og derefter.
Lov nr. 1701 af 27. december 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 4, 6, 8, 10, 13 og 15, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. § 5, nr. 10, § 8, nr. 6 og 11, og § 9, nr. 3, ophæves den 1. januar 2022.
§ 15
Stk. 1. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 4, 6, 8, 10, 13 og 15, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3 og 5, finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021. For sådanne uddannelser finder de bestemmelser, som træder i kraft den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 1, eller på et senere tidspunkt i medfør af § 14, stk. 3, anvendelse.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 339 af 2. april 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 23. januar 2020
P.M.V. Søren Langelund Klit Konst. kontorchef
/ Marianne Madsen
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører § 4, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 1, 3 og 6.
-
Lovændringen vedrører § 16, stk. 5.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 3 og 5, § 12, stk. 2, § 13, stk. 6 og 9, § 14 c, 2. pkt., § 16, stk. 3, og § 20 a, stk. 2, 1.-3. pkt. Overalt i loven ændres »Styrelsen for Videregående Uddannelser« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte«.
-
Lovændringen vedrører § 17, § 18 og § 18 a.