← Kvælstofoxiderafgiftsloven

§ Kvælstofoxiderafgiftsloven · kapitel 21 af 22

Kapitel 10 – Straffebestemmelser

LBK nr 345 af 30/03/2020

§ 21. Med bøde straffes den, som uagtsomt

  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

  2. overtræder § 3, stk. 1-3, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 2. pkt., og § 16, stk. 2-5.

  3. undlader at efterkomme et efter § 15, stk. 5, 1. pkt., meddelt pålæg,

  4. overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

  5. fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 13, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Stk. 2. Den, der forsætligt begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 22. §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.