Fondsloven § 48
§ 48. For en forening skal der oprettes en vedtægt. Denne skal indeholde angivelse af:
-
foreningens navn,
-
den kommune her i landet, hvor foreningen skal have sit hjemsted (hovedkontor),
-
foreningens formål,
-
antallet af ledelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,
-
medlemmernes indbyrdes forhold, herunder indtræden og udtræden af foreningen,
-
medlemmernes hæftelse for foreningens forpligtelser,
-
regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret, og
-
foreningens ophør.
Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til told- og skatteforvaltningen. Vedtægtsændringer skal indsendes senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Kilde: Retsinformation.dk