← Forældreansvarsloven

§ Forældreansvarsloven · kapitel 18 af 18

Kapitel 9 – Ikrafttræden m.v.

LBK nr 1768 af 30/11/2020

§ 47. Loven træder i kraft den 1. oktober 2007.

Stk. 2. Lov om forældremyndighed og samvær, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2007, ophæves.

§ 48. Lovens § 6, stk. 2, nr. 1, § 6, stk. 3, og § 7, stk. 3, gælder kun for børn, der fødes den 1. oktober 2007 eller senere.

§ 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 494 af 12. juni 2009 (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

§ 7

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 20 a i forældreansvarsloven, som affattet ved denne lovs § 3, finder kun anvendelse på adoption, der gennemføres efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. (Udelades)


Lov nr. 270 af 25. marts 2015 (Imødegåelse af samarbejdschikane m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse på midlertidige afgørelser om samvær, der er truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder den hidtil gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, i forældreansvarsloven anvendelse.

Stk. 3-5. (Udelades)


Lov nr. 530 af 29. april 2015 (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.

Stk. 2. § 3 finder ikke anvendelse på adoption, der er gennemført før lovens ikrafttræden.


Lov nr. 1711 af 27. december 2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

Ikrafttræden

§ 40

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-5. (Udelades)

Overgangsbestemmelser

§ 41

Stk. 1-2. (Udelades)

Stk. 3. § 37, § 39, stk. 2, og § 46, stk. 2, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417 af 1. december 2017, og § 43 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, finder anvendelse på afgørelser, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, finder ikke anvendelse, når forældrene har ophævet samlivet før lovens ikrafttræden.

Stk. 5. (Udelades)

Stk. 6. Familieretten kan kun optage en klage over en afgørelse, som Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden har truffet efter § 41, stk. 5, 1. pkt., i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417 af 1. december 2017, hvis familieretten skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.

Stk. 7-9. (Udelades)

§ 42

(Udelades)

§ 43

(Udelades)


Lov nr. 962 af 26. juni 2020 (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 13

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Social- og Indenrigsministeriet, den 30. november 2020

Malene Vestergaard

/ Carina Fogt-Nielsen