CO2-afgiftsloven § 1
§ 1. Der svares kuldioxidafgift m.v. til statskassen af varer, der er afgiftspligtige efter
-
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af den nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, såfremt metanolen er af ikke syntetisk oprindelse,
-
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
-
lov om afgift af naturgas og bygas m.v., bortset fra gas omfattet af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Der svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
Kilde: Retsinformation.dk