Andelsboligloven § 20

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 610 af 12. juni 20131) (Udvidelse af sælgerens oplysningsforpligtelse ved salg af andelsboliger og indførelse af karensperiode for anvendelse af valuarvurdering og offentlig vurdering ved værdiansættelse af foreningens ejendom m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2013 og har virkning for andelsboligforeninger, der stiftes efter denne bestemmelses ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 4, finder anvendelse på årsregnskaber for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.

Stk. 4. § 6, stk. 1, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder alene anvendelse på aftaler om overdragelse af andelsboliger, der indgås efter andelsboligforeningens godkendelse af årsregnskabet vedrørende det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.


Lov nr. 555 af 29. maj 20182) (Mere robuste andelsboligforeninger) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

§ 6

Stk. 1. Den, der ved lovens ikrafttræden opfylder uddannelseskravet for at kunne foretage en vurdering som nævnt i § 5, stk. 2, litra b, som affattet ved lov nr. 379 af 20. maj 1992, bevarer adgangen hertil.

Stk. 2. § 3 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning for en andelsboligforening, som den 1. juli 2018 eller senere indgår en finansieringsaftale, der ydes mod sikkerhed i fast ejendom.

Stk. 3. § 3 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning for krav om erstatning for rådgivning om lån og kreditter til en andelsboligforening, hvor rådgivningen er ydet den 1. juli 2018 eller senere af virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, advokater, godkendte revisorer, administratorer eller andre, der erhvervsmæssigt yder sådan rådgivning. For krav om erstatning, hvor rådgivningen er ydet før den 1. juli 2018, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Ophævelsen af § 16, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. denne lovs § 1, nr. 9, har virkning for aftaler om overdragelse af en andel i en andelsboligforening, overdragelse af en aktie i et boligaktieselskab eller overdragelse af en anpart i et boliganpartsselskab indgået den 1. juli 2018 eller senere. For aftaler om overdragelse, der er indgået før den 1. juli 2018, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 18 a, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 18 a, stk. 4.


Lov nr. 818 af 9. juni 20203) (Karensperiode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af normalvedtægtens krav om tilslutning på fire femtedele til opløsning af andelsboligforeninger) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 7, stk. 2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på andelsboligforeninger, der før lovforslagets fremsættelse den 22. april 2020 på generalforsamlingen gyldigt har vedtaget et lavere flertalskrav end det i denne lovs § 2, nr. 1, fastsatte krav om en tilslutning på fire femtedele til forslag om salg af fast ejendom eller om opløsning af andelsboligforeningen.


Lov nr. 819 af 9. juni 20204) (Øgede energikrav ved anvendelse af § 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene og fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2. (Udelades)

Transport- og Boligministeriet, den 28. august 2020

Kaare Dybvad Bek

/ Mette Langhoff

Officielle noter

  1. Lovændringen vedrører § 4 b, stk. 3, § 5, stk. 2, 10 og 11, § 6, stk. 1, 4 og 8, § 6 b, stk. 6, og § 7 h, stk. 1.

  2. Lovændringen vedrører § 3 a, stk. 1, 2. pkt., § 3 b, § 3 c, § 3 d, § 3 e, § 4, stk. 3-9, § 5, stk. 2, litra b, § 5, stk. 15, § 6 c, § 7 i, § 16, stk. 3, 2. og 3. pkt. (ophævet) og § 16, stk. 4, 2. pkt. (ophævet).

  3. Lovændringen vedrører § 7, stk. 2.

  4. Lovændringen vedrører § 4 b, stk. 2, § 5, stk. 3, 4 og 7-10.

Kilde: Retsinformation.dk