Pensionsopsparingsloven § 5 a

§ 5 a. Medmindre andet fremgår af omstændighederne, anses som nærmeste pårørende kontohaverens ægtefælle, en samlever, der opfylder kravene i stk. 2, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge.

Stk. 2. For at være omfattet af stk. 1 skal en samlever leve sammen med kontohaveren på fælles bopæl og

  1. vente, have eller have haft et barn sammen med kontohaveren eller

  2. have levet sammen med kontohaveren i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet.

Stk. 3. En fælles bopæl som nævnt i stk. 2 anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution.

Kilde: Retsinformation.dk