Kapitel 5 – Afstemning og opgørelse af afstemningsvalget

§ 19. Valgret udøves ved personligt møde på valgstedet, jf. dog kapitel 6 om brevstemmeafgivning. Stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig.

Stk. 2. Der kan afgives stemme enten på en liste som sådan eller på en af de personer, der er opført på listen.

§ 20. Afstemningsvalget opgøres som et forholdstalsvalg.

Stk. 2. De kandidater, der ikke erklæres for valgte, betragtes som stedfortrædere for de valgte på samme liste. Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes af antallet af personlige stemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.

§ 21. Har flere sogne fælles menighedsråd, foretages afstemningsvalget selvstændigt og med særlige kandidatlister for hvert af sognene under ledelse af den fælles valgbestyrelse. Opgørelsen af afstemningsvalget foretages i hvert sogn for sig.

§ 22. En kort beretning om afstemningsvalget indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives af valgbestyrelsen. En udskrift af beslutningsprotokollen sendes snarest af valgbestyrelsens formand til biskoppen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen underretter kandidaterne om afstemningsvalgets udfald og giver de valgte oplysning om det medlemsnummer, som vedkommende er valgt med.

Stk. 3. Alt valgmateriale, herunder ugyldige, ombyttede og ikke udleverede stemmesedler, afleveres af valgbestyrelsen til menighedsrådet i en indpakning, der er forseglet og forsynet med påskrift om indholdet. Straks efter klagefristens udløb, eller når endelig afgørelse af klage over valget foreligger, sikrer menighedsrådet, at valglister, valgkort og stemmesedler, herunder brevstemmemateriale, samt det øvrige valgmateriale tilintetgøres. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af valgmateriale.

§ 23. (Ophævet)

§ 24. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for afstemningsvalgets foretagelse og opgørelse, herunder om indberetning om de opstillede kandidater og om valgets resultat.

Kapitel 5 a

Nyvalg og udfyldningsvalg

§ 24 a. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et menighedsråd, udskriver biskoppen nyt valg. Fører nyvalget ikke til valg af nogen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. Biskoppen beslutter, hvilket andet menighedsråd der skal varetage menighedsrådets funktioner i valgperioden.

Stk. 2. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om

1. menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne eller

2. der skal udskrives udfyldningsvalg.

Stk. 3. Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om

1. menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne eller

2. menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd i valgperioden.

Stk. 4. Henlægges menighedsrådets funktioner til et andet menighedsråd efter stk. 3, nr. 2, tiltræder de valgte medlemmer og præsten eller præsterne det pågældende menighedsråd som medlemmer for denne valgperiode.

Stk. 5. Fører to på hinanden følgende ordinære valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, indstiller biskoppen til kirkeministeren, hvorvidt menighedsrådskredsen skal lægges sammen med en anden menighedsrådskreds.