Elforsyningsloven § 71
§ 71. Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger, herunder også omkostninger til dækning af tab på debitorer, og afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. Priser for ydelser efter 1. pkt. må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1.
§§ 71 a-72. (Ophævet)
Kilde: Retsinformation.dk