Elforsyningsloven § 51 b
§ 51 b. Energinet betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet efter § 51, stk. 1.
Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 4,68 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2.
Kilde: Retsinformation.dk