Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) § 12 a

§ 12 a. For ansøgning om registrering af en topografi til et halvlederprodukt betales 1.500 kr., jf. § 8.

Stk. 2. For behandling af anmodning om overførelse af ansøgning betales 1.000 kr., jf. § 11.

Stk. 3. Gebyrer indbetalt i henhold til stk. 1 eller 2 tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt.

Stk. 4. Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.

Stk. 5. Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med behandlingen.

Kilde: Retsinformation.dk