Retssikkerhedsloven § 2s
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2017.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse har ikke pligt til at rejse krav om tilbagebetaling af mellemkommunal refusion, som kommunen tidligere har betalt til en anden kommune under henvisning til den hidtil gældende § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis kravet skyldes, at der ikke forud for refusionsbetalingen har været betalt refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3. Modtager en kommune efter lovens ikrafttræden tilbagebetaling af mellemkommunal refusion, som kommunen tidligere har betalt til en anden kommune under henvisning til den hidtil gældende § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og skyldes tilbagebetalingen, at der ikke forud for refusionsbetalingen har været betalt refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal den kommune, der modtager tilbagebetalingen, snarest betale et beløb svarende til det tilbagebetalte beløb til den kommune, der modtog refusionen.
Stk. 4. Modtager en kommune inden lovens ikrafttræden tilbagebetaling som anført i stk. 3, skal kommunen inden den 1. september 2017 betale et tilsvarende beløb til den kommune, der modtog refusionen.
Stk. 5. Har en ung indtil det fyldte 18. år været anbragt uden for hjemmet i en anden kommune end den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, skal sidstnævnte kommune inden den 1. september 2017 betale et beløb til den kommune, hvor foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service har fundet sted. Der skal alene ske betaling efter 1. pkt., hvis den kommune, hvor foranstaltningen har fundet sted, for en periode inden lovens ikrafttræden ikke har modtaget mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvis det skyldes, at der ikke indtil den unges fyldte 18. år har været betalt refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Beløbet efter 1. pkt. opgøres til samme beløb, som den mellemkommunale refusion ville udgøre for den periode, der er nævnt i 2. pkt., beregnet efter § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, jf. § 9 c, stk. 1 og 9, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)16) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Kilde: Retsinformation.dk