← Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

§ Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner · kapitel 16 af 16

Kapitel 8 – Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

LBK nr 787 af 08/08/2019

§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1994.

Stk. 2. Regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 3. Personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 18. (Udelades)


Lov nr. 411 af 11. maj 2016 (Justering af fremdriftsreformen m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 435 af 8. maj 2017 (Lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, praktik og studieophold)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.


Lov nr. 700 af 8. juni 2017 (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.


Lov nr. 1565 af 19. december 2017 (Erhvervskandidatuddannelse)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.


Lov nr. 311 af 25. april 2018 om Studievalg Danmark5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 10. Loven træder i kraft den 1. maj 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 2-5, 7-9 og 11-17 træder i kraft den 1. august 2018.

Stk. 3-5. (Udelades)

Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 8. august 2019

P.M.V. Ulf Melgaard Kontorchef

/ Marianne Madsen

Officielle noter

  1. Lovændringen vedrører § 10, stk. 1, nr. 1.

  2. Lovændringen vedrører § 10, stk. 5.

  3. Lovændringen vedrører § 16 c, stk. 2, § 16 d, stk. 2, og § 16 f, stk. 2.

  4. Lovændringen vedrører § 9 b.

  5. Lovændringen vedrører § 9 c.