Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 45
§ 45. Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolerne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om professionshøjskolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at professionshøjskolerne skal anvende fælles administrative systemer. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om sådanne systemer.
§ 45 a Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra professionshøjskolen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.
Kilde: Retsinformation.dk