Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 25
§ 25. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en professionshøjskole mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere pålægge en professionshøjskole mod betaling at stille idrætsfaciliteter til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, i det omfang dette kan indpasses i institutionens virksomhed.
Kilde: Retsinformation.dk