§ Ægtefælleloven · kapitel 29 af 42
Kapitel 8 – Almindelige bestemmelser for særeje
LBK nr 774 af 07/08/2019
§ 24. Erhverves et aktiv for både særeje og delingsformue, er aktivet brøkdelssæreje, jf. § 12, stk. 2, nr. 3. Brøken fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er anvendt ved erhvervelsen.
Stk. 2. Erhverves et aktiv for særeje og ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er aktivet særeje af samme art som det anvendte særeje.
§ 25. Det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje er særeje.
Stk. 2. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at det, der træder i stedet for særeje, skal være delingsformue, og at indtægter af særeje skal være delingsformue. En aftale efter 1. pkt. kan ikke tidsbegrænses.
Afsnit III
Formuedeling ved separation og skilsmisse