Familieretshusloven § 5
§ 5. Enkle sager visiteres til behandling efter bestemmelsen i kapitel 8. Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i loven som § 5-sager.
Stk. 2. Følgende sager behandles som udgangspunkt som § 5-sager:
-
Anmeldelse af aftale om forældremyndighed efter § 9, 1. og 2. pkt., § 10, 1. og 2. pkt., og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., i forældreansvarsloven.
-
Registrering vedrørende en aftale om delt bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven.
-
Bevilling af separation eller skilsmisse efter § 42 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
-
Registrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven.
-
Anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter § 14 i børneloven.
-
Anmeldelse af navne efter § 6, stk. 2, i navneloven.
-
Udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag ud fra parternes enighed.
Kilde: Retsinformation.dk