§ Familieretshusloven · kapitel 24 af 30
Kapitel 9
LBK nr 766 af 07/08/2019
§ 6-sager
§ 26. Familieretshuset foretager oplysning af en § 6-sag og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering, jf. kapitel 6. Finder parterne ikke en løsning på deres uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen, når den er oplyst, efter bestemmelserne i den lov, som sagen er omfattet af, jf. dog § 27.
§ 27. Familieretshuset indbringer efter reglerne i kapitel 13 en § 6-sag for familieretten til afgørelse, når sagen er oplyst, parterne ikke har fundet en løsning på deres uenighed og der skal træffes afgørelse om:
-
Forældremyndighed efter §§ 11, 14, 15 og 15 a i forældreansvarsloven.
-
Barnets bopæl efter § 17 i forældreansvarsloven.
-
Samvær efter § 21, jf. § 19, i forældreansvarsloven, når afgørelsen vil være indgribende for barnet.
Stk. 2. Familieretshuset indbringer endvidere efter reglerne i kapitel 13 i følgende situationer en § 6-sag for familieretten til afgørelse:
-
Sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger.
-
Sagen vedrører omstødelse af ægteskab og anlægges af Familieretshuset efter § 23 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
-
Sagen behandles sammen med en sag, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, nr. 1.