← SE-loven

§ SE-loven · kapitel 15 af 18

Kapitel 6 – SE-selskabets opløsning

LBK nr 735 af 05/07/2019

§ 15. Erhvervsstyrelsen skal beslutte, at et SE-selskab skal opløses, om fornødent efter § 226 i selskabsloven, hvis SE-selskabet ikke opfylder kravet i SE-forordningen om at have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i samme medlemsstat og forholdet ikke afhjælpes inden udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et SE-selskab, hvis selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere, eller hvis selskabet har foretaget mangelfuld registrering i henhold til § 17 a. Opløsningen gennemføres efter bestemmelserne i §§ 226-229 i selskabsloven med de fornødne afvigelser under hensyn til SE-selskabets særlige karakter.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et SE-selskab, hvis selskabet ikke har opbevaret dokumentation for oplysningerne om selskabets reelle ejere, eller hvis SE-selskabet har opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold til § 17 a. Opløsningen gennemføres efter bestemmelserne i §§ 226-229 i selskabsloven med de fornødne afvigelser under hensyn til SE-selskabets særlige karakter.