Restaurationsloven § 24

§ 24. I og fra virksomheder, som ikke har alkoholbevilling, må der ikke udleveres eller medbringes stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må der vederlagsfrit udleveres stærke drikke

  1. af næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, i disses forretningslokaler og på udstillinger,

  2. på udstillinger, hvortil der ikke er adgang for offentligheden, og

  3. ved receptioner, jubilæer og lignende enkeltstående tilfælde.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, udlevere smagsprøver af stærke drikke til kunder i den næringsdrivendes forretningslokaler eller på udstillinger, i det omfang den næringsdrivende ikke opnår fortjeneste herved.

Stk. 4. Politiet kan i de situationer, der er nævnt i stk. 2 og 3, forbyde udlevering af stærke drikke, hvis forholdene giver anledning dertil.

Stk. 5. Udlevering af stærke drikke må ikke finde sted til de i § 29, stk. 1, nr. 2, omhandlede personer.

Lokaler

Kilde: Retsinformation.dk