Restaurationsloven § 15 a
§ 15 a. Dørmænd i restaurationsvirksomheder skal være autoriserede. Autorisation meddeles af politiet og gælder for hele landet.
Stk. 2. Autorisation kan meddeles en person, der
-
er fyldt 18 år,
-
opfylder de krav til uddannelse, som Erhvervsstyrelsen fastsætter, jf. § 15 b, stk. 3,
-
ikke er dømt for strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
-
ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 3. Personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale kan uden anden autorisation varetage hvervet som dørmand i restaurationsvirksomheder.
Stk. 4. En autorisation som dørmand kan efter omstændighederne begrænses og betinges.
Stk. 5. Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, hvis en person har de fornødne kvalifikationer.
Kilde: Retsinformation.dk