Boligstøtteloven § 85

§ 85. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 285 af 25. april 20017) (Førtidspensionsreform) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.

Stk. 2-7. (Udelades)

Stk. 8. Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, er dog uanset § 5, nr. 1 og 2, også efter udgangen af 2002 berettiget til boligydelse efter de regler i lov om individuel boligstøtte, der gælder for modtagere af folkepension.


Lov nr. 402 af 6. juni 20028) (Overførelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2-3. (Udelades)

§ 8

Stk. 1. Til personer, der på omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 i i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og hvis nettoboligudgift efter fradrag af individuel boligstøtte forøges ved omdannelsen, udbetales en supplerende kompensation. Kompensationen beregnes som differencen mellem den hidtidige nettoboligudgift i måneden umiddelbart forud for omdannelsen og boligudgiften efter fradrag af individuel boligstøtte beregnet og udbetalt efter lov om individuel boligstøtte umiddelbart efter omdannelsen. Kompensationen udbetales månedligt, så længe den pågældende bebor den pågældende bolig. Kommunen udbetaler kompensationsbeløbet og afholder udgifterne hertil. Staten refunderer kommunens udgifter til kompensation efter § 75 i lov om individuel boligstøtte med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og med 50 pct. for andre.

Stk. 2. Bestemmelsen i lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 4 og 5, og § 23, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 6-9, gælder for personer, der bor i en ustøttet plejebolig, uanset om den pågældende var anvist til boligen før lovens ikrafttræden eller før boligens omdannelse til ustøttet plejebolig efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 1069 af 17. december 20029) (Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til at omfatte lov om individuel boligstøtte) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Loven anvendes på afgørelser, som træffes denne dato eller senere, selv om afgørelserne vedrører udbetaling eller tilbagebetaling af boligstøtte vedrørende en periode før den 1. januar 2003.

Stk. 3. Aftaler indgået i medfør af § 76, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte om mellemkommunal refusion er fortsat gældende, så længe den pågældende bor i den anviste bolig, eller indtil aftalen opsiges. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter aftalen kan indbringes for det sociale nævn i medfør af § 61 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.


Lov nr. 1218 af 27. december 200310) (Afrunding af indkomst, rente for boligstøttelån, regulering af beløbsgrænser samt ændring af kompensationsordningen) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 31, træder i kraft den 1. marts 2004.

Stk. 3. For boligydelse og boligsikring i form af lån gælder, at den del af lånet, der er optaget indtil den 1. marts 2004, forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.

Stk. 4. For husstande, der den 1. januar 2004 er berettiget til kompensationsbeløb som følge af tidligere ændringer i lov om individuel boligstøtte, finder de hidtil gældende regler i lovens §§ 42 a og 83 fortsat anvendelse for disse ændringer.


Lov nr. 1235 af 27. december 200311) (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. § 5 gælder ikke for husstande i ejendomme, hvortil kommunen har hjemtaget bindende tilsagn til en byfornyelsesbeslutning inden den 1. januar 2004 eller inden denne dato har meddelt påbud efter kapitel 9 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003. Det samme gælder for husstande i kvarterløftsområder i ejendomme omfattet af en beslutning om byfornyelse i henhold til lov om byfornyelse, hvortil der er afsat midler på finanslov 2000 og hjemtaget bindende tilsagn om offentlig støtte inden den 1. januar 2009. Disse husstande er fortsat efter udgangen af 2003 berettiget til sanerings- og byfornyelsesboligsikring samt huslejetilskud efter de tidligere gældende regler.


Lov nr. 428 af 6. juni 200512) (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 125

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende13). § 69 træder dog tidligst i kraft på det eller de tidspunkter, som skatteministeren fastsætter som ikrafttrædelsestidspunkt for lov om beskatning af søfolk eller de relevante dele af den nævnte lov, jf. lovens § 17.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005. § 70, nr. 1, og § 104 har dog virkning fra lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Følgende bekendtgørelser ophæves med virkning fra den 1. november 2005:

  1. Bekendtgørelse nr. 654 af 26. juni 2000 om indkomstgrundlaget i en række love.

  2. Bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning.


Lov nr. 430 af 6. juni 200514) (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 70

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende15).

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.


Lov nr. 1420 af 21. december 200516) (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen som børn, m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Nedsættelsen af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år, jf. § 1, nr. 1, finder kun anvendelse for personer, der fylder 18 år den 1. januar 2006 og senere.

Stk. 3. For personer, der er fyldt 18 år den 1. januar 2006, finder aldersgrænsen i den hidtil gældende § 7, stk. 2, og § 41, stk. 2, 4. pkt., fortsat anvendelse.

Stk. 4. For husstande med hjemmeværende børn, der fylder 18 år den 1. januar 2006 og senere, ydes der i årene 2006, 2007 og 2008 et tillæg til den beregnede boligstøtte. Tillægget opgøres som en andel af forskellen mellem den beregnede boligstøtte efter den hidtil gældende aldersgrænse og den beregnede boligstøtte efter den i denne lov fastsatte aldersgrænse. Denne andel udgør

  1. 75 pct. i 2006,

  2. 50 pct. i 2007 og

  3. 25 pct. i 2008.

Stk. 5. Reglerne i §§ 33, 34 og 42 a i lov om individuel boligstøtte finder anvendelse på summen af den beregnede boligstøtte og tillægget til den beregnede boligstøtte, jf. stk. 4.


Lov nr. 574 af 24. juni 200517) (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2-6. (Udelades)

Stk. 7. For personer, der har et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, og som inden udgangen af 2006 af et amtsråd er anvist bolig i et kollektivt bofællesskab, kan boligstøtte, så længe de bebor den pågældende bolig, ydes efter reglerne for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1, i lov om individuel boligstøtte. For nærtstående til sådanne personer, der samtidig er anvist bolig i bofællesskabet, kan boligstøtte tilsvarende ydes efter reglerne for personer omfattet af lovens § 24 a, stk. 1, nr. 2.

Stk. 8-9. (Udelades)


Lov nr. 324 af 30. april 200818) (Udbetaling af boligstøtte til nye støttemodtagere i private andelsboliger m.v. som lån) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2008.

Stk. 2. § 1, nr. 2-8 og 11, finder anvendelse ved ansøgninger om boligstøtte, hvor boligstøtten ydes med virkning fra den 1. juni 2008 eller senere.


Lov nr. 1336 af 19. december 200819) (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 167

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 481 af 12. juni 200920) (Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, og § 23, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 5 og 6, gælder, uanset om de personer, der er omfattet af bestemmelserne, er blevet visiteret til og har fået anvist boligen før lovens ikrafttræden eller før boligens omdannelse til en af de boligtyper, der er omfattet af § 14, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.


Lov nr. 521 af 12. juni 200921) (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 29

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2011, jf. dog stk. 2-10.

Stk. 2. § 1, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2008.

Stk. 3. § 2, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 2009.

Stk. 4. For indkomstårene 2009 og 2010 modregner told- og skatteforvaltningen overskydende arbejdsmarkedsbidrag i uforfalden restskat med den virkning, at beregningsgrundlaget og dermed restskattetillægget reduceres med det godskrevne bidrag. Det sker dog kun for overskydende bidrag, som kunne være indbetalt til told- og skatteforvaltningen inden fristen i kildeskattelovens § 59. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overskydende bidrag, som er konstateret for indkomstårene 2006-2008.

Stk. 5. § 21, nr. 1 og 2, og § 28 har virkning fra den 1. januar 2010. Bidragsgrundlaget som nævnt i 1. pkt. i den foreslåede affattelse i § 21, nr. 1, af § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension følger dog for 2010 af den hidtil gældende bestemmelse i § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom henvisningen til reglerne om opkrævning m.v. i dette stykke og i den foreslåede affattelse i § 21, nr. 2, af § 17 f, stk. 2, for indkomståret 2010 følger af den hidtil gældende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. § 1, nr. 7, 9, 17, 21, 23, 31, 32, 34, 36 og 38-40, § 7, nr. 5, 6 og 12, § 8, nr. 1-7, 9-18, 20-24 og 26, og §§ 13-18, 20, 22-25 og 27 har virkning fra og med indkomståret 2010.

Stk. 7. For indkomståret 2010 fastsættes grundbeløbet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, til 63.800 kr.

Stk. 8. For indeholdelsespligtige har loven virkning for løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 2011. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 2011, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 2010.

Stk. 9. § 23, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag om opkrævning af lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 på grundlag af ATP-restancer samt beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af bidrag på grundlag af ATP-restancer finder fortsat anvendelse.

Stk. 10. § 8 finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2011 eller senere, jf. dog stk. 6.


Lov nr. 429 af 28. april 201022) (Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 46, stk. 3, og §§ 86 a og 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder fortsat anvendelse i sager vedrørende dagpenge udbetalt efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 3. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelse af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.


Lov nr. 624 af 11. juni 201023) (Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen, m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. For kalenderåret 2011 udgør ungeydelsen efter § 1, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 894 kr. om måneden.


Lov nr. 461 af 18. maj 201124) (Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Stk. 2-3. (Udelades)

Stk. 4. Denne lovs § 2 finder kun anvendelse ved afgørelser, der træffes i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, § 57 a, stk. 7, i lov om social service, § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og § 25, stk. 5, 7, 8, 9 eller 10, eller § 42 i lov om aktiv socialpolitik, der træffes efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 326 af 11. april 201225) (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-3. (Udelades)

Stk. 4. Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7, og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013.

§ 26

Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9, 13 og 24, og som ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, behandles færdige i Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Hvis borgeren har givet samtykke til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Ankestyrelsen behandle sagen uden fornyet samtykke.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 4. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, og som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er indbragt for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, og som ikke ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er afgjort, behandles færdige i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.

Stk. 5. Afgørelser efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 6. Krav, som kommunen måtte have mod borgeren, eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9 og 13 ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring.

Stk. 7. Udbetaling Danmark er ved lovens ikrafttræden for § 3 ny fordringshaver for sikkerhed for de lån i form af gældserklæringer, ejerpantebreve eller skadesløsbreve efter kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, som er oprettet før lovens ikrafttræden.

Stk. 8-9. (Udelades)

Stk. 10. På sagsområder, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-3 og 24, videregiver Københavns Kommune senest den 1. januar 2013 en elektronisk kopi af alle sager, hvori kommunen i perioden fra den 1. januar 2011 til den 1. marts 2012 har truffet endelig afgørelse. Udbetaling Danmark må alene bruge de pågældende sager i uddannelsesøjemed og kun i perioden fra den 1. januar 2013 til den 28. februar 2013.

§ 27

Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:

  1. Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og afsluttede og passivførte sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.

  2. Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark, og sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse, jf. dog nr. 3.

  3. Udbetaling Danmark i sager efter lovens §§ 4 og 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse for at opfylde internationale forpligtelser, og hvor der fortsat sker udbetaling.

  4. Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.

Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark fra 2015 skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., og regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.


Lov nr. 218 af 5. marts 201326) (Frivillig overgang til førtidspension efter lov om social pension). indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. april 2013.

§ 5

(Udelades)

§ 6

Boligsikring efter lovens § 3 ydes tidligst med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter den første udbetalingsmåned for førtidspension efter lov om social pension. For personer, der modtager boligydelse, omregner Udbetaling Danmark administrativt boligydelsen til boligsikring.


Lov nr. 552 af 2. juni 201427) (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale Personregister m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2014.

Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 574 af 10. juni 201428) (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3-5. (Udelades)

Stk. 6. § 3, nr. 6, finder ikke anvendelse for sådanne boligstøttemodtagere, der før lovens ikrafttræden modtager en højere boligstøtte.

Stk. 7. § 3, nr. 14, finder første gang anvendelse for omberegning den 1. januar 2017. § 3, nr. 14, finder ikke anvendelse på omberegning den 1. januar 2016. For denne omberegning i 2016 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 8. § 3, nr. 22-27, finder første gang anvendelse for boligstøtte, der er udbetalt i 2016. For efterregulering i 2016 af boligstøtte for kalenderåret 2015 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 9. Der kan ske en efterbetaling af boligstøtte ved efterregulering af boligstøtte i 2016 for kalenderåret 2015 som følge af efterregulering af pension efter § 39 b i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvis den samlede efterbetaling af boligstøtte er mindst 250 kr.


Lov nr. 1522 af 27. december 201429) (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-3. (Udelades)

§ 6

(Udelades)


Lov nr. 1523 af 27. december 201430) (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 527 af 29. april 201531) (Fri adgang til plejeboligmarkedet, ophævelse af krav om genudbud, ændring af afregningssystemet, pantsætningsforbud, forenkling af friplejeboligordningen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

§ 6

(Udelades)


Lov nr. 528 af 29. april 201532) (Kollektive bofællesskaber) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.

Stk. 2. § 2, nr. 5, finder ikke anvendelse for kollektive bofællesskaber i almene familieboliger efter § 3 i lov om almene boliger m.v., hvor kommunalbestyrelsen før lovens ikrafttræden har godkendt, at bofællesskabet kan bestå af tre personer. For sådanne kollektive bofællesskaber finder de hidtil gældende regler anvendelse.


Lov nr. 1000 af 30. august 201533) (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2015, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-6. (Udelades)

§ 17

(Udelades)


Lov nr. 296 af 22. marts 201634) (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-4. (Udelades)

§ 7

(Udelades)


Lov nr. 628 af 8. juni 201635) (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 54

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udelades)

§ 55

Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foretage de dispositioner og regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån og garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov.

Stk. 3. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 efter reglerne på finansloven for 2016. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling og gebyrer fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016.

§ 56

Stk. 1. Lovens §§ 1-10, 19-21, 23-28, 30-38 og 41-53 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 665 af 8. juni 201636) (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2-6. (Udelades)

§ 13

(Udelades)


Lov nr. 674 af 8. juni 201737) (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.

Stk. 3. (Udelades)

§ 18

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 278 af 17. april 201838) (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-4 og 7, og §§ 10 og 11 har virkning fra og med den 1. januar 2018.

Stk. 4-9. (Udelades)


Lov nr. 745 af 8. juni 201839) om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 30

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 20, nr. 2-33, træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 3. § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019.

Stk. 4. Lov nr. 630 af 16. juni 2014 om Rådet for Ungdomsuddannelser ophæves dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 5. Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, ophæves den 1. august 2019, jf. dog stk. 16.

Stk. 6. Lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, ophæves den 1. august 2019. Optagelse til kombineret ungdomsuddannelse sker sidste gang til påbegyndelse i januar 2019.

Stk. 7. Lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, ophæves den 1. august 2019.

Stk. 8. Elever, som før den 1. august 2019 er optaget på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ved institutioner, som efter § 59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, er berettigede til at gennemføre uddannelsen på det for uddannelsen godkendte værksted eller et andet tilsvarende værksted, som er godkendt hertil.

Stk. 9. Elever, som før den 1. august 2019 er påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, eller uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, afslutter uddannelsen eller aktiviteten efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 10. Elever omfattet af 1. pkt. afslutter uddannelsen eller aktiviteten på en institution for forberedende grunduddannelse, såfremt og i det omfang uddannelsen eller aktiviteten foregår ved en institution, som helt eller delvis overdrages eller sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse. For beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 10. § 2, stk. 9, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, finder ikke anvendelse for uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, der er omfattet af stk. 9. For sådan uddannelse eller aktivitet gælder, at uddannelsen eller aktiviteten skal gennemføres i egnede lokaler med faciliteter, udstyr m.v. i en forsvarlig standard, jf. § 20, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Stk. 11. Elever, som før den 1. august 2019 er påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, eller en uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, bevarer retten til befordringsrabat efter de hidtil gældende regler i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj 2017.

Stk. 12. § 1 finder ikke anvendelse for kursister, som er indskrevet på et bestemt niveau af et eller flere fag efter avu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, med henblik på kursusstart før den 1. august 2019. For disse kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse. Kursister omfattet af 1. pkt. afslutter det eller de pågældende fag ved den institution, hvor kursisterne er optaget. For beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 13. § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse i relation til elever i erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016. I relation til disse elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 14. § 10 finder ikke anvendelse for kursister, som er optaget på et bestemt trin af forberedende voksenundervisning eller et forløb af ordblindeundervisning for voksne efter lov om forberedende voksenuddannelse og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, med henblik på kursus- eller forløbsstart før den 1. august 2019. For disse kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse. Kursister omfattet af 1. pkt. afslutter trinnet eller forløbet ved den institution, hvor kursisterne er optaget. For beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 15. Elever og kursister omfattet af stk. 9, 12 og 14 har fra og med den 1. januar 2019 ret til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse i henhold til § 2 k i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. 1. pkt. finder anvendelse, uanset om eleven eller kursisten er fyldt 25 år på tidspunktet for målgruppevurderingen.

Stk. 16. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, forbliver i kraft. § 27, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder tilsvarende anvendelse for klager, der indgives den 1. august 2019 eller senere, over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om bonus, herunder bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling.

Stk. 17. Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i avu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, eller i medfør af de love, der nævnes i stk. 5-7, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 18. Regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 13, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. som affattet ved denne lovs § 4, nr. 7.

Stk. 19. Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 20. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som affattet ved denne lovs § 19, nr. 2.


Lov nr. 1548 af 18. december 201840) om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2022. DR kan dog fortsat efter den 1. januar 2022 opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før den 1. januar 2022.

Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 2019.

Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne lovs § 3.

Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.

Beskæftigelsesministeriet, den 16. januar 2019

Troels Lund Poulsen

/ Peter Truels Nielsen

Officielle noter

  1. Det fremgår af § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, at § 20, nr. 1, i loven træder i kraft den 1. august 2019.

  2. Efter § 16 i lov om friplejeboliger udbetales en boligstøttelignende kompensation til personer, der bebor en bolig, som omdannes til friplejebolig, hvis nettoboligudgiften forøges ved omdannelsen.

  3. Der henvises til note 1.

  4. Der henvises til note 1.

  5. Der henvises til note 1.

  6. Der henvises til note 1.

  7. Lovændringen vedrører lovens § 2, § 2 a, § 2 b, § 14, § 18, § 22, § 22 a, § 23, § 30, § 31, § 32, § 34, § 35, § 36, § 37, § 39 a, § 40, § 50, § 72 og § 75.

  8. Lovændringen vedrører lovens § 9, § 12, § 13, § 14, § 23, § 39, § 64 e, § 64 f, § 64 g og § 75.

  9. Lovændringen vedrører lovens § 73, § 75, § 75a, § 76 og § 78.

  10. Lovændringen vedrører lovens § 8, § 8 a, § 10, § 14, § 17, § 21, § 21 a, § 22, § 22 a, § 23, § 24 d, § 24 e, § 33, § 34, § 35, § 42 a, § 44, § 46, § 47, § 56, § 72 og § 83.

  11. Lovændringen vedrører lovens § 10, Kapitel 5, § 60 og § 75.

  12. Lovændringen vedrører lovens § 74 og § 80.

  13. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 2005.

  14. Lovændringen vedrører lovens § 51.

  15. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 2005.

  16. Lovændringen vedrører lovens § 7, § 8, § 41 og § 54.

  17. Lovændringen vedrører lovens § 2 a, § 12, § 13, § 14, § 22, § 23, § 24 a, § 24 f, § 39, § 42, § 56, § 59 og § 75 a.

  18. Lovændringen vedrører lovens § 17, § 24 g, § 31, § 32, § 36, § 37, § 39 a, § 40, § 48 a, § 51, § 75 og § 82 b.

  19. Lovændringen vedrører lovens § 49, § 51 og § 73.

  20. Lovændringen vedrører lovens § 9 a, § 14, § 22, § 23 og § 75.

  21. Lovændringen vedrører lovens § 8.

  22. Lovændringen vedrører lovens § 2, § 2 b og § 55.

  23. Lovændringen vedrører lovens § 7 og § 46 a.

  24. Lovændringen vedrører lovens § 7, § 7 a, § 8, § 8 a, § 24d, § 24e, § 44, § 46, § 46 a og § 47.

  25. Lovændringen vedrører lovens § 1, § 7 a, § 9 b, § 10, § 11, § 14, § 15, § 23, § 37, § 38, § 39, § 39 a, § 40, § 41, § 42, § 43, § 44, § 46, § 46 a, § 47, § 48 b, § 49, § 50, § 55, § 73, § 73 a og § 75.

  26. Lovændringen vedrører lovens § 4 a.

  27. Lovændringen vedrører lovens § 40, § 40 a og § 73.

  28. Lovændringen vedrører lovens § 8 a, § 8 b, § 8 c, § 8 d, § 10, § 23, § 33, § 34, § 40, § 41, § 42, § 43, § 44, § 46, § 46 a, § 47, § 48 a, § 48 b, § 56, § 72, § 73 a og § 75.

  29. Lovændringen vedrører lovens § 22.

  30. Lovændringen vedrører lovens § 43, § 44 og § 46.

  31. Lovændringen vedrører lovens § 54 og § 64 e.

  32. Lovændringen vedrører lovens § 24 a-j og § 56 a.

  33. Lovændringen vedrører lovens § 8.

  34. Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 5, og § 42 a.

  35. Lovændringen vedrører lovens § 39 a.

  36. Lovændringen vedrører lovens § 56 a, stk. 5.

  37. Lovændringen vedrører lovens § 5 a og § 53.

  38. Lovændringen vedrører lovens § 4, stk. 3, § 17, stk. 1, nr. 3, og § 19.

  39. Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 1, 4 og 7, § 8 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 2-5, § 14, stk. 1, § 17, stk. 1, nr. 4, § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1, § 24 d, stk. 1 og 2, § 24 e, stk. 3, § 24 i, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1, § 34, stk. 1, § 56, stk. 1, § 72, stk. 1, nr. 1 , og stk. 2 og 3, og § 84.

  40. Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 2 og 3.

Kilde: Retsinformation.dk