Kapitel 4 – Fiskeriformer og fiskeriberettigede

A. Generelle bestemmelser

§ 11. Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må kun drives af

1. erhvervsfiskere med A-status registreret efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,

2. bierhvervsfiskere registreret efter § 17, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 17, stk. 2 eller 3, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,

3. selskaber registreret efter § 16,

4. partrederier, som opfylder betingelserne for at kunne eje et fiskerfartøj, jf. § 39, stk. 1,

5. selvejende uddannelsesinstitutioner, der uddanner erhvervsfiskere, og som er godkendt af ministeren for fiskeri og ligestilling i medfør af § 16 a, og

6. frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri i medfør af §16b.

Stk. 2. Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må desuden drives

1. i forbindelse med ålegårdsrettigheder og andre særlige fiskerirettigheder, jf. § 24, og

2. af visse landbrugere, jf. § 25.

Stk. 3. Rekreativt fiskeri må udøves af

1. lystfiskere, jf. § 26, og

2. fritidsfiskere, jf. § 27.

Stk. 4. For fiskeriretten i ferskvand gælder reglerne i § 28.

§ 12. Kun personer eller selskaber, der er registreret som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 11, stk. 1 og 2, må mod vederlag overdrage fangster fra deres fiskeri. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan dog tillade, at institutioner m.v. med et socialt eller undervisningsmæssigt formål mod vederlag kan overdrage fangster fra fiskeri, der drives med nærmere tilladte redskaber.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere under hensyn til dokumenterede erhvervsmæssige forhold tillade, at fangster, som stammer fra ferske vande, overdrages mod vederlag. Grundejere, der ønsker at opnå tilladelse til at sælge fangster, som stammer fra det fiskevand, der støder op til grunden, kan opnå tilladelse uden at fremlægge den nævnte dokumentation.

§ 13. (Ophævet)

B. Fiskeriberettigede i saltvand

Erhvervsfiskere

§ 14. Personer er berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at

1. de har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

2. de har været beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, jf. stk. 2, og

3. mindst 60 pct. af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri, jf. stk. 3.

Stk. 2. Personer, der er beskæftigede om bord på et dansk indregistreret fiskerfartøj, skal som dokumentation for opfyldelsen af kravet i stk. 1, nr. 2, forudanmeldes hos ministeren for fiskeri og ligestilling. Den pågældende er herefter registreret som erhvervsfisker med B-status. Ministeren kan fastsætte regler herom, herunder regler om krav til dokumentationen for den forudgående beskæftigelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke har fundet sted på dansk indregistreret fiskerfartøj.

Stk. 3. Ved beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, bortses fra indtægter fra borgerligt ombud. Desuden bortses fra indtægter fra folkepension for personer, der før opnåelsen af retten til folkepension var registreret som erhvervsfiskere. Indtægter fra tillidsposter i fiskeriets organisationer, fra ansættelse på redningsstationer og fra offentlige hverv ligestilles med bruttoindkomsten fra erhvervsfiskeri for personer, der tidligere har været beskæftiget med erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 4. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne for registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv.

§ 15. Personer uden A-status, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før ansøgningen har opfyldt betingelserne for A-statusregistrering i medfør af §14, stk. 1, men som ikke ved ansøgning har opnået denne registrering, kan opnå registrering efter ansøgning. Personer med A-status, der i mindst 6 måneder har frasagt sig A-statusregistrering, kan i op til 5 år efter denne frasigelse efter ansøgning opnå registrering på grundlag af frasigelsen.

Erhvervsfiskerselskaber, visse selvejende uddannelsesinstitutioner og frivillige kystfiskerforeninger

§ 16. Aktie- og anpartsselskaber kan registreres som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, når

1. mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, eller

2. selskabet for 2/3’s vedkommende ejes af et eller flere selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.

Stk. 2. Registrering kan kun ske, når vedtægterne indeholder bestemmelser om, at

1. aktier og anparter svarende til 2/3 af selskabskapitalen kun kan udstedes eller overdrages til eje eller pant til personer og selskaber, der er registreret af ministeren for fiskeri og ligestilling som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,

2. 2/3 af de udstedte aktier i aktieselskaber noteres med den i nr. 1 angivne begrænsning i omsætteligheden, og at anpartshaverfortegnelsen for anpartsselskaber påtegnes denne begrænsning i omsætteligheden,

3. overdragelse af de noterede aktier og anparter kræver samtykke fra bestyrelsen eller for anpartsselskabers vedkommende af det øverste ledelsesorgan,

4. de noterede aktier og anparter ved stemmeret eller lignende har en indflydelse, der mindst svarer til kapitalandelen, og

5. de noterede aktier og anparter skal henføres til en særlig aktie- eller anpartsklasse.

Stk. 3. Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter regler om afgivelse af oplysninger om den sidste tredjedel af ejerkredsen i aktie- og anpartsselskaber registreret efter stk. 1, hvor den sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere selskaber, der ikke er godkendt som berettiget til at drive selvstændig erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at aktie- eller anpartsselskabets registrering i henhold til stk. 1 og 5 bortfalder, hvis anmeldelse af overdragelse af noterede aktier eller anparter ikke er meddelt kontrolmyndigheden senest 30 dage efter overdragelsen.

Stk. 5. Selskaber, der er registreret med ret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri efter den 1. juli 1986, bevarer denne ret, jf. dog § 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 4, om disse selskabers muligheder for at opnå tilladelse til, at et fartøj anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

§ 16 a. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan godkende selvejende uddannelsesinstitutioner, der uddanner erhvervsfiskere efter lov om maritime uddannelser, som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner godkendt efter stk. 1 må udelukkende udøve selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri som del i praktikperioden og med mindst én elev om bord.

§ 16 b. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan godkende frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, som er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 2. Frivillige kystfiskerforeninger godkendt efter stk. 1 må udelukkende udøve selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med et fartøj, som er godkendt af ministeren. Fartøjet må kun fiske i henhold til fiskerirettigheder tildelt af ministeren. Godkendelse efter stk. 1 bortfalder ved salg af fartøjet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om foreningens vedtægter og at godkendelsen efter stk. 1 kan bortfalde, når betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Bierhvervsfiskere

§ 17. Berettiget til registrering som bierhvervsfiskere er personer, der har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, såfremt de

1. var registreret som bierhvervsfiskere ved udgangen af 1983, og registreringen er opretholdt,

2. er registreret som erhvervsfiskere,

3. har tilladelse efter afgørelse af det i § 19 omtalte nævn til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område eller

4. kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri.

Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at der efter ansøgning kan meddeles tilladelse til, at personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan registreres som bierhvervsfiskere, såfremt de kan dokumentere på anden måde at have erhvervet kendskab til erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne for registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv.

Stk. 4. Bierhvervsfiskere, som er registreret i henhold til stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, eller i henhold til tilladelse efter stk. 2, skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 5 pct. af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra bierhvervsfiskeri. Ved beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed bortses fra indtægter fra folkepension for personer, der før opnåelsen af retten til folkepension var registreret som bierhvervsfiskere eller erhvervsfiskere.

Stk. 5. Ministeren kan give tilladelse til, at registrerede bierhvervsfiskere, som ikke opfylder kravet i stk. 4, kan opretholde registreringen som bierhvervsfisker, hvis de pågældende kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 5 år, hvor de har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, har opfyldt indtægtskravet i stk. 4.

Stk. 6. Opretholdelse af registrering efter stk. 5 er betinget af, at den pågældende senest 14 måneder efter, at der er udstedt tilladelse til opretholdelse af registrering efter stk. 5, dokumenterer, at indtægtskravet i stk. 4 har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter udstedelsen af tilladelsen. Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år fra tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå tilladelse efter stk. 5.

§ 18. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden anvendelse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp.

§ 19. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri, jf. § 17, stk. 1, nr. 3, nedsætter ministeren for fiskeri og ligestilling et nævn.

Stk. 2. Nævnet består af 2 repræsentanter for Udenrigsministeriet, 4 repræsentanter udpeget af interesseorganisationer for erhvervsmæssigt fiskeri og 4 repræsentanter indstillet af interesseorganisationer for rekreativt fiskeri samt 1 repræsentant for detailfiskehandelen. Repræsentanterne skal kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, som ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges særlig vægt, jf. de i stk. 3 nævnte forhold.

Stk. 3. Tilladelse kan gives til personer, der kan dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5 år. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde og for muligheden for et alsidigt havnemiljø, hvori også indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det erhvervsfiskeri, der allerede foregår i lokalområdet. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem sit fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Nævnet kan fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeriet.

Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om nævnets virke, herunder nævnets forretningsorden, og om indstillingsberettigede organisationer. Ministeren udpeger nævnets formand og øvrige medlemmer.

Fællesbestemmelser for retten til erhvervs- og bierhvervsfiskeri i saltvand

§ 20. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om godkendelse og opretholdelse af retten til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri for personer og selskaber samt dokumentation for, at betingelserne for registreringen og opretholdelsen af denne er opfyldt.

§ 21. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan, selv om betingelserne i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt, meddele tilladelse til, at personer bliver registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, når særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om inddragelse af sagkyndig bistand til brug for afgørelsen af, om der kan opnås tilladelse efter stk. 1.

§ 22. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan meddele tilladelse til, at ægtefæller, samlevende eller børn ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt.

§ 23. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fravige bestemmelserne i §§ 14 og 16, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling.

C. Særlige fiskerirettigheder i saltvand

Afløste ålegårdsrettigheder og lignende særlige rettigheder

§ 24. Fiskeri, der udøves i medfør af afgørelser i henhold til § 13 A og § 13 B i lov nr. 178 af 23. juni 1956 om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri i saltvandsområder, kan fortsætte, indtil rettighederne efter deres indhold bortfalder. Det nærmere indhold af den ret, der tilkommer rettighedshaverne, er fastsat i de enkelte kendelser. Desuden skal de særlige regler i § 74 overholdes.

Landbrugere

§ 25. Personer, som i henhold til tidligere gældende lovgivning er registreret hos Udenrigsministeriet som landbrugere med ret til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer denne ret.

D. Rekreativt fiskeri

Lystfiskere

§ 26. Enhver kan udøve lystfiskeri med stang, pilk eller lignende lette håndredskaber, når reglerne i § 54 om lystfiskertegn er overholdt.

Fritidsfiskere

§ 27. Ud over det i § 26 nævnte lystfiskeri kan personer, der ikke er registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, eller som ikke er særligt fiskeriberettiget i henhold til §§ 24 og 25, udøve fritidsfiskeri. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om betingelserne for udøvelsen af fritidsfiskeri, herunder om de redskaber, der må anvendes ved fritidsfiskeri.

Stk. 2. Fiskeri i ferske vande, der ikke er lystfiskeri, er omfattet af reglerne om fritidsfiskeri, medmindre ministeren under hensyn til dokumenterede erhvervsmæssige forhold tillader, at fangsten kan overdrages mod vederlag, jf. § 12, stk. 2.

E. Fiskeriretten i ferskvand

§ 28. Retten til at drive fiskeri i ferskvand tilkommer ejeren af den grund, der støder op til fiskevandet, medmindre andre har erhvervet en særlig ret til fiskeri i fiskevandet.

Stk. 2. Retten til at drive fiskeri må ikke overdrages til andre end grundejeren, staten eller kommuner. Endvidere kan fiskeriretten udlejes, dog højst 25 år ad gangen.

Stk. 3. Fiskeri i Gudenåen på strækningen mellem Randers Bro og Frisenvold Fiskegård kan udøves af enhver.

§ 29. Den, der har erhvervet ret til fiskeri, har ret til at færdes på bredden langs det pågældende vand, i det omfang det er nødvendigt for at udøve fiskeriet.

Stk. 2. Den fiskeriberettigede skal på grundejerens anmodning kunne godtgøre sin ret til fiskeri.

Stk. 3. Den fiskeriberettigede har under udøvelsen af fiskeriet i fornødent omfang ret til midlertidigt at lande sine både og redskaber på den tilstødende ejendom.

Stk. 4. Grundejerne kan til enhver tid forbyde færdsel i have og på gårdsplads.

Stk. 5. Såfremt der under udøvelsen af færdsels- og landingsretten forvoldes skade, fastsættes erstatningens størrelse i mangel af enighed mellem parterne af de i henhold til lov om mark- og vejfred udnævnte vurderingsmænd.