Aktivloven § 109
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4 de beløb, der er nævnt i:
-
§ 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
-
§ 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
-
§ 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
-
§ 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp.
-
§ 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
-
§ 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
-
§ 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.
-
§ 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
-
§ 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
-
§ 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
-
§ 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
-
§ 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.
-
§ 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
-
§ 85 a om efterlevelseshjælp.
-
§ 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.
Stk. 2. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1-7, 10-13, 17 og 18, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.
Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
Kilde: Retsinformation.dk