§ Bekendtgørelse af lov om Visitdenmark · kapitel 11 af 12
Kapitel 5 – Tilsyn og regnskab
LBK nr 243 af 15/03/2019
§ 10. Erhvervsministeren fører tilsyn med Visitdenmark.
Stk. 2. Visitdenmark kan kun med erhvervsministerens samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan til enhver tid kræve de oplysninger om Visitdenmarks virksomhed, som ministeren finder nødvendige til udøvelse af tilsynet. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom i vedtægten.
§ 11. Visitdenmarks regnskab aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler. Årsregnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor og indsendes efterfølgende til erhvervsministeren.