§ Bekendtgørelse af lov om dansk turisme · kapitel 10 af 12
Kapitel 4 – Samarbejde, koordinering og adgang til oplysninger
LBK nr 242 af 15/03/2019
§ 9. Kommuner og kommunale selskaber, der iværksætter erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til lov om erhvervsfremme, destinationsselskaber og turismeudviklingsselskaber skal, hvor der er offentlig medfinansiering, forudgående koordinere alle væsentlige aktiviteter vedrørende international markedsføring af danske turismeprodukter og -oplevelser og branding af Danmark som turistmål med Visitdenmark, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra stk. 1.
§ 10. Turismeudviklingsselskaberne skal indgå aftaler med Visitdenmark om samarbejdet mellem udvikling af forretningsområdet og den internationale markedsføring af Danmark.
§ 11. Det Nationale Turismeforum kan anvende offentlig ekspertise inden for turismeområdet, herunder rekvirere eksisterende oplysninger om dansk turisme fra Visitdenmark, turismeudviklingsselskaberne og de kommunale destinationsselskaber m.v.